Mine værdier er ansvarlighed, kvalitet, ærlighed og respekt - hvilket gælder både i mit arbejde og privatliv.
Professionelt har jeg altid kunden i centrum og har fokus på, at der er kvalitet i det arbejde, som jeg eller mit team leverer. Heri ligger, at jeg er vant til at følge ”varerne” til dørs.
Jeg er løsningsorienteret og god til at se muligheder. Desuden sætter jeg pris på orden og går systematisk til opgaverne. Jeg sætter en ære i at nå mine eller mit teams deadlines og øvrige målsætninger.
Jeg motiveres af at kunne gøre en forskel og have indflydelse. Jeg befinder mig derfor også autentisk i rollen som leder eller projektleder.
Som leder lægger jeg vægt på at skabe et uformelt arbejdsmiljø, og har en udpræget ”åben dør” politik. Jeg arbejder med målstyret ledelse, som tager afsæt i at skabe resultater ud fra principper om at sætte det rigtige hold med tilgængelige ressourcer ud fra afstemte indsatser. Det er vigtigt for mig, at skabe resultater i tæt samarbejde med dygtige og dedikerede medarbejdere og/ eller samarbejdspartnere. Jeg er god til at uddelegere, men er også en person, der gerne tager fat. Jeg har desuden fokus på motivation og udvikling af mine medarbejdere.
Jeg brænder for markedsføring og dens mange discipliner: CRM, kundeloyalitet, marketing automation, branding, leadgenerering, e-mail, customer care, events m.fl. Jeg har stor interesse i at få disse til at spille sammen for at skabe et solidt og sundt forretningsfundament. Min absolutte force er mit brede kendskab til CRM, marketing automation, events og evnen til at organisere.
Jeg er en kvinde, som har en positiv indstilling til livet og mine omgivelser. Jeg er meget entusiastisk og har et kæmpe drive og højt energiniveau.
Jeg er initiativrig og kan ikke lade være med at arrangere eller deltage i sociale arrangementer og i diverse netværk. Jeg henter min energi i den tilfredshed og anerkendelse, jeg oplever hos mine ”kunder”, når jeg har stået bag et initiativ - uanset om det er familie, venner, kolleger eller “rigtige” kunder.
I min fritid er jeg altid in action og foretrækker aktive eller kulturelle tilbud. Jeg driver desuden en lokal motionsklub, SocialRunners, som samlingspunktet i min fritid udover familien som består af kæreste, 4 unge mennesker - 2 drenge og 2 bonuspiger og 1½ hund.